Menu

Der er en masse regler omkring hvad der skal være synligt på alle steder på din webside, og så er der "good-to-have" og best-practice. Her er en kort liste over begge kategorier, så din footer kan blive godt fyldt op og være med til at give en god brugeroplevelse (og overholde lovgivningen).

Hvad er en footer og hvorfor skal den bruges til de her oplysninger

Det er det sidste element - eller blok/container - på din webside. Altså bunden. Man skal ikke nødvendigvis bruge den til at vise fx. dit CVR. nr. frem. Det kan gøres i header, lige midt på siden - og alle andre steder - men pointen er, at besøgne forventer, at den slags "formalia" findes i footer, og det er praktisk, når den normalvis vises på alle undersider.

Hvad skal din footer indeholde

Den skal som sagt indeholde din virksomheds identifikations information: Navn, CVR. nr. og adresse. Herudover, er det siden 2018 - med persondataforordningen (GDPR) - nu også et krav, at man viser et link til sin privatlivspolitik og/eller cookiedeklaration. De to stks formalia kan med fordel kombineres i et dokument eller underside, hvis man er næring med sin footer-link-plads.

Hvad er der ellers værd at vide om footers, indhold og best-practices

Footeren har mange andre gode funktioner og en stor footer med meget inddhold er en god idé for de flestes vedkomne. Det er et sted den besøgne kigger til for hurtigt at finde kontaktinformation, lokation for virksomhed og andre vigtige detaljer som handelsbetingelser, samt måske en kort paragraf om, hvem afsenderen af websiden er.

Copy-right © ophavsrettigheder i footer

Man ser det alle steder, også på mit eget site her: ©2017 - 2020. Nogle steder i verden betyder det, at jeg gør opmærksom på at indholdet ikke må kopiers og vises andre steder. I danmark er det underforstået at dit indhold er ophavsrettighedsbeskyttet.

Så der er ikke nogen juridisk årsag til at bruge symbolet og skrive et par årstal ind, men det ser sgu meget godt ud og er måske med til at opbygge tillid og autoritet hos den besøgne af dit site.

Adresse på din fysiske butik & virksomhedsbeskrivelse

Udnyt footer til at informere din besøgne om, hvem du er i meget korte vendinger. Dernæst placér adresse, evt. med et Google maps kort. Det er enorm vigtigt for lokal søgemaskineoptimering (SEO) og for mennesker, at du gør det tydeligt, hvor i verden du befinder dig.

Det er et par foreslag, der fylder en del, så det skal selvfølgelig give mening for din virksomhed og websidens design.

Links til dine næst vigtigste undersider i footer

Når Google og de øvrige søgemaskiner skal prøve at gennemskue, hvilke af dine landingssider og undersider, der er vigtigst, så kigger den først efter hvad du har i din primære navigation, dvs. dine menu-punkter, som er i header. Dernæst kigger den på hvad du har i footer. Dét er din mulighed for at kategorisere dit indhold efter vigtighed!

Det gør heller ikke noget, at linke til de vigtigste sider både i header og footer. Sådan ser min footer ud, anno 2020, og jeg gentager de vigtigste landingssider, samt tilføjer alle dem jeg betragter som sekundære:

Interaktive kontaktoplysninger

Her er det en fordel at have det hele med. Email, telefon nr., alle relevante SoMe konti. Kort sagt, alle steder hvor du ønsker at blive kontaktet og/eller møde dine målgruppe i øjenhøjde. Igen, det drejer sig om at gøre det nemt for din modtager at skride til handling og tage kontakt, så lad være at gøre det svære, end det skal være ved at begrænse mulighederne!

Men hvad er det med "interaktive" kontaktoplysninger? Lav dine kontaktoplysninger interaktive og reducer antallet af skridt din modtager skal igennem for at tage kontakt.

Reducér friktionen for at din besøgne kan konvertere til kunde.

Fordelen er mest åbenlys ved mobil-brugere. Når du gør e-mail og tlf. nr. interaktiv, som et link, så er det nemmere for dine modtager at ringe op eller tage kontakt via email, fordi apps både på din desktop computer og telefon kan se, at den autoamtisk skal plotte adressen eller telefon nummeret ind i den app, der håndterer det. Prøv det på min side - det er mange gange hurtigere, og man undgår bøvlet med at skulle copy/paste.

Nøgleordene er "tel:" og "mailto:", og i praksis ser det sådan ud:

Ring til mig på <a href="tel:+4525131721">+45 25 131 721</a>
Mail mig på <a href="mailto:thor@webmaestro.dk"> thor@webmaestro.dk</a>

Byg tillid og autoritet med certificeringer & batches

Lad os tage den åbenlyse først

Skab tryghed hos din modtager med "social proof"

Du kender social proof fra den virkelige verden. Det er lidt den digitale version af det. I stedet for, at en ven eller bekendt anbefaler eller taler godt for en ydelse, service eller person, så kigger din modtager også rundt på dine digitale aktiviteter (SoMe konti og webside primært) for at finde andre mennesker, der har haft success og en god oplevelse med hvad du gør, sælger og leverer af værdi igennem din business.

Social proof bygger tillid hos din modtager og det er et absolut grundlæggende kommunikationsprincipper i marketing. Det er også en af Cialdinis originale 6 principper. Du har altså ikke råd til at undervudere dette princip.

Social proof kommer i to varianter: Fra en tredjeparts platform, som trustpilot.dk eller Google My Business, og fra selv-publicering af kunde anmeldelser og udtalelser på din egen webside.

Fordi fx. Trustpilot er en tredjepart, der ligesom fungerer som en slags garant for at anmeldelsen (god eller dårlig) er legitim, så bærer den slags social proof mere vægt. Desværre er skygge-siden af Trustpilot specifikt, at det er en for-profit-service, der lever af at presse erhvervsdrivende in i deres ordning, hvis du ønsker at gøre noget ved en uretfærdig, falsk eller usand anmeldelse.

Trustpilot forretningsmodellen bliver ofte omtalt som værende mafia-agtig, hvor den virskomhedsdrivende i princippet betaler beskyttelsespenge. Men det er en vild god service for forbrugeren.

På den anden side, når du selv bare publicerer anmeldelser, så kan modtager måske fristes til at tro, at de ikke er ægte. Det værste man kan gøre i min optik er at publicere anmeldelser med et stjerne system på sit eget site, for det kan alle fake. Mit råd er derfor, at holde dig til de beskrevne udtalelser.

Double-click this headline to edit the text.

2017 - 2024 © Alle rettigheder forebeholdes Webmaestro ApS