Menu

.

Opdateret: juni 13, 2022

En del af produktet Webmaster Service.

Til Webmaster Service oversigten

"Hacker database tjek" lyder farligt og dramatisk, men beskriver i høj grad hvad det går ud på. Det drejer sig om regelmæssige checks i de samme databaser, som hackere bruger til at tilegne sig login oplysninger.

Hvem er det for?

Men er det relevant for dig og din virksomhed? Bruger du unikke, tilfældigt genererede, høj-entropi kodeord til alle dine konti?

Hvis ja... Så kan du se bort fra denne feature.

Men hvis det er sort snak for dig er det en god idé at holde øje med den slags, så du ikke pludselig står med en konto med vigtige oplysninger på dine kunder og klienter, der er lækket ud på internettet.

Under Webmaster Service er regelmæssige checks inklusive og vi slår alarm, hvis den er gal.

Lad os hjælpe dig med at udvikle god kodeords hygiegne i din virksomhed.

kode på en skærm

Selvom du har en "stærk" adgangskode, er det stadig relevant for dig

Selvom du har det absolut bedste kodeord til fx. din iCloud, så kan Apple selv blive hacket, eller nogle indefra kan bevidst lække oplysninger ud på internettet. Her er det altså lige gyldigt om, hvor god du har været til at generere og beskytte din adgangskode. Det betyder at databasen, hvor alle dine brugeroplysninger, brugernavn, kodeord og andet følsom information, du har indtastet om dig selv eller dine klienter/kunder, kan flyde ud i cyberspace og være tilgængelig for alle.

Det foregår ofte således, at hackerne vil vise deres "fangst" frem på internettet og få "æren". Hvis ikke der kan fremvises noget data, er det jo ikke sket. Derfor deles der rutinevis massive databaser af hacket og lækket brugerinformation, som kan anvendes af alle hackere på hele nettet, der nu har både dit brugernavn og adgangskode, til at forsøge at bryde direkte ind i dine øvrige konti på internettet.

Tror du det er noget opblæst pjat at bekymre sig om, så check med en gammel email, som du har brugt til flere ting over en årrække her: https://haveibeenpwned.com/

Hvad er konsekvensen, når mine konti bliver lækket eller hacket og fremgår i HIBP databasen?

Det er en måde at finde frem til, hvor din adgangskode og brugernavn kombination er lækket ud på nettet (og derfor kan bruges af hackere til at overtage flere af dine konti, der benytter den samme kombination). Når du ved besked kan du "rede" din øvrige konti, der udsatte, ved at ændre kodeord og evt. brugernavn. Det drejer sig om hurtigt at vide besked og forhindre mere skade.

Vigtigere endnu, hvis en konto du bruger til at administrere personlige oplysninger om dine kunder hackes, så er du nødt til at informere datatilsynet og de personer, der er ramte ved lov. Det er strafbart at ignorere sådanne ting og det nytter ikke noget at spille uvidende.

Du kan heller ikke altid stole på, at organisationen eller virksomheden bag en service, du har benyttet opdager og/eller offentliggør et sikkerhedsbrud og da slet ikke med det samme.

Hvordan foregår hacker database tjek rent praktisk?

Det foregår således, at taler vi om hvilke brugernavne du anvender under vores indledende samtale. Oftest vil det være din email adresse. Derpå tester jeg denne imod HIBP's database.

Dernæst sætter jeg et automatisk tjek op, der checker HIBP databasen dagligt via en API. Det betyder at jeg for besked, hvis uheldet er ude og tager kontakt til dig med det samme.

Tidsforbruget forbundet med grundigt at informere dig om situationen er inkluderet i den månedlige Webmaster Service ydelse og tæller ikke imod klip.

Double-click this headline to edit the text.

2017 - 2024 © Alle rettigheder forebeholdes Webmaestro ApS